Books / fiction for children / roman

Ane får et chok


Description


Da Ane skal på ferie hos farmor, finder hun hende livløs på gulvet. Er hun død?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 2004

By

By

Mads Overmark (skole)

d. 22. Apr. 2004

Dette er den 19. bog i serien om Ane. Ane skal på ferie hos sin farmor. Da hun kommer frem, er farmoren faldet om med en blodprop. Hun overlever, men uheldet giver anledning til en del bekymringer hos Ane over livets skrøbelighed. Dette illustreres også ved, at hendes far kører en måge over. Andre livstruende elementer som høj hastighed og rygning berøres lige akkurat. Fortællingen kan på den måde give anledning til lidt snak om enden på et langt liv i modsætning til den pludselige død. Teksten er sat med store læsevenlige typer, og er skrevet fortrinsvis i hovedsætninger. Sammensatte ord er delt med bindestreg. Bogen henvender sig til fritidslæsere i 2.-3. klasse, og seriens tilhængere vil også tage denne her til sig. Bogens lay-out og dramatiske forside er velkendt og let genkendelig. Alle illustrationerne er i faver. De er som vanligt lavet af Susanna Hartmann. Det gør hun godt. De fungerer både som støtte til læsningen, og de giver helhedsoplevelsen et løft.