Film / nonfiction / dokumentarfilm

Angrebet på Shellhuset


Description


Om bombningen af Shellhuset 21. marts 1945. Med sort/hvid arkivmateriale, interviews med implicerede og eksperter, samt analyse af angrebet øjeblik for øjeblik og reflektioner over hvad der blev vundet og tabt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2014

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 8. Aug. 2014

En rigtig spændende film om et tragisk kapitel i besættelsestidens historie: det engelske angreb på Gestapos hovedkvarter i København: Shellhuset.

I besættelsens sidste tid blev mange modstandsfolk fra København anholdt eller dræbt. Så mange, at man kunne frygte for modstandsbevægelsens fremtid. Modstandsbevægelsen havde appelleret til England om at bombe Shellhuset - Gestapos hovedkvarter i hovedstaden - siden foråret 1944, på trods af, at der i husets øverste etage sad modstandsmænd fængslet. Efter at have opsnappet en tysk telefonsamtale i marts 1945 tydede alt på, at en tysk storrazzia var under opsejling, og det blev besluttet at bombe Shellhuset d. 21. marts 1945. Et fly fra første bølge styrtede ned i et garageanlæg ved siden af den franske skole med det katastrofale resultat, at de senere fly antog det nedstyrtede og brændende fly for målet. Angrebets chefnavigatør og flere øjenvidner medvirker i filmen. Filmen tager ikke stilling til, hvorvidt angrebet var en triumf eller en tragedie. Søsteren til et af de dræbte børn mener, at det var en ulykke - til gengæld siger Edward Sismore (den engelske chefnavigatør), at det jo var krig - men at det ikke er nogen trøst for ham.

Bombardementet af Shellhuset og den franske skole er omtalt i flere film om besættelsen, men denne er den eneste, der kun omhandler Shellhuset og den franske skole.

Meget interessant, detaljeret og godt researchet film om det engelske bombardement af Shellhuset og de katastrofale følger med træfningen af den franske skole i marts 1945. Anbefales varmt.