Books / nonfiction

Angst og separationsproblemer hos hunde


Description


Råd og vejledning i at forebygge og løse separationsproblemer hos hunde, samt løsningsforslag via forskellige eksempler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 2009

By

By

Knud Weile

d. 22. Apr. 2009

En grundig beskrivelse af de psykiske problemer og af angsten for at være alene hjemme, der plager mange hunde. Målgruppen er hundeejere, der konsekvent går ind for bløde opdragelsesmetoder.

Bogen er anden del af en trilogi med den svenske hundepsykologs bud på en beskrivelse af den (psykisk) sunde og syge hund og af de rigtige opdragelsesmetoder i hundetræningen. Der bruges mange ord og reflekteres meget i bogen, og læseren kommer kyndigt vejledt til bunds i beskrivelsen af hundens psyke og i de fremlagte cases. Problemer med at være alene hjemme kender de fleste hundeejere vist til. Her får man god og grundig vejledning i behandlingen og afhjælpningen af hundens angst, også når det fx er nytårsskyderi eller fremmede mennesker og hunde, der giver angstreaktioner.

Der findes i forvejen en omfangsrig litteratur om behandlingen af problemhunde. Bogen her udmærker sig ved sine grundige forklaringer og en ufravigelig brug af bløde træningsmetoder. Den knytter sig til samme forfatters Hunden, mennesket og relationen, 2008.

En fin og følsom bog om angst og adskillelse, der kan give både hunde og hundeejere store problemer. Bogen giver gode forklaringer og løsningsforslag til de hundeejere, der foretrækker de psykologiske opdragelsesmetoder.