"Der er drømme. Der er mareridt. Og så er der et mismodigt, angstpræget mellemstadie, som dét Thom Yorke skaber med sin sfæriske electronica på sit tredje soloalbum, Anima. En melankolsk tilstand, hvor drømmenes logik råder ... Anima er en klaustrofobisk blindgyde af bløde elektroniske beats, loops og ikke mindst Yorkes unikke sørgmodige vokal ... Den dystopiske tematik understøttes af de sensible viretoner og loopede lyde, som den amerikanske musikproducer Flying Lotus har inspireret Yorke til at lade være bærende i sine kompositioner. Svirpende, knasende, pibende lyde strækker sig gennem den søvndrukne elektroniske drømmetilstand, som musikken skaber ... en af styrkerne ved Anima [er], at de ni numre naturligt smyger sig i forlængelse af hinanden, så pladen samlet set virker mere helstøbt, end Yorkes tidligere soloværker".