Books / fiction for children

Anna@verden.com


Description


Ungdomsroman om norske Anna på 14 år. Hun bor med sin familie i Kasakhstan. Det er svært at finde sig tilpas i en anden kultur. Netop da Anna forelsker sig i Chris skal de flytte igen - til Pakistan!

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2000

By

By

Susanna Christensen

d. 9. Oct. 2000

Anne Ch. Østby har skrevet en god og indlevet ungdomsroman som sin debut. Hovedpersonen Annas (14 år) følelser og handlinger i bogen virker ægte og dybtfølt. Anna har en diplomatfar (FN) og fotografmor (freelance). Hun bor med sin lillesøster og forældre først i Kasakhstan og dernæst Pakistan. De er på træk i forskellige lande og kulturer bestemt af forældrenes arbejde og engagement. Anna synes at det bliver sværere og sværere at få lokalbefolkningens fattigdom og sin egen families fortrinsstatus til at harmonere. Det er hårdt at skulle leve op til de konstante skift i de forskellige kulturer hun møder. Hun når aldrig at slå rod. I hjemlandet Norge har hun kun sommerferien i hytten "Knausen" sammen med morforældre og kusinen tilbage. Basen i det internationale liv hun lever er de skoler hun går på, og venner fra andre lande hun finder. Sproget er moderne og direkte. Især er forelskelsen i amerikanske Chris beskrevet godt. Ham er hun netop blevet forelsket i, da forældrene annoncerer næste stop Pakistan! Herfra tager Annas ydre og indre oprør fart og vi følger hende det næste års tid hvor hun lever med e-mailkærlighed, mormoderens død og uhyggelige oplevelser i gæstelandet. Historien tankevækkende både for unge fra 14-15 år og voksne. Ved bogens slutning er Anna i fly på vej til New York og Chris. Vi aner en fremtid for dem.


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2000

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 9. Oct. 2000

Hensigten med denne ungdomsbog er uden tvivl, at give læseren en forståelse for og et kendskab til anderledes kulturer og traditioner, der fungerer ude i verden. Spørgsmålet er, om historien vil fange målgruppen fra 13 år og op. Den virker lidt kedelig og træg og bliver ikke rigtig vedkommende for læseren, Hovedpersonen er den 14-årige Anna, der sammen med sin lillesøster og forældre må flytte omkring i verden, alt efter hvor faren som FN-ansat forflyttes til. Først møder vi Anna i Kasakhstan, hvor hun går på den amerikanske skole. Man læser om livet der og forskellene på FN-familens levevilkår og de indfødte. Anna bliver dybt forelsket i den amerikanske dreng Chris, og vi følger deres spirende forelskelse. Sommerferien tilbringer familien i deres hjemegn i Norge, hvor Anna bliver konfronteret med norske vaner og traditioner blandt veninder og familie. Faren bliver forflyttet til Pakistan, hvor livet er så meget mere fattigt og anderledes. Her følger vi familien, deres personale og specielt Anna og hendes skolekammerater. Gennem året i Pakistan skriver Anna med kæresten Chris, og hun når da også at blive inviteret til USA til hendes 15års fødselsdag. Anna er lidt for kedelig og "rigtig", og det betyder, at bogen virker for konstrueret.