Books / nonfiction for children / biografier

Anne Frank


Description


Billedbog. Den jødiske pige Anne Franks liv følges i tekst og billeder, fra hun er baby til hendes far får overrakt sin datters dagbog efter hendes død. Bagest en oversigt med vigtige datoer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2005

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 4. Mar. 2005

Alle tidligere udgivelser om Anne Frank er meget populære hos børn og unge, og denne billedbogsudgave vil helt sikkert også finde masser af læsere. Hvis bogen læses højt kan den endda formidles til børn helt ned til 8 år. Hvis børnene selv skal læse teksten, kræves en god læser fra ca. 10 år. Vi følger Anne fra hun er baby og hører om hendes første lykkelige barndomsår, inden vi når beretningen om familien, der må holde sig skjult på loftsværelset. Bogen slutter da Miep, som under indespærringen hjalp familien, overrækker Annes dagbog til hendes far, som er den eneste overlevende af familien Frank. Illustrationerne er, bortset fra babyscenen, holdt i dystre farver og personernes ansigter udtrykker dyb sorg og angst. Der kan bruges meget tid på netop at formidle billederne til børnene, da de her virkelig kan sætte sig ind i den frygtelige situation, Anne befandt sig i. Teksten fortæller naturligvis historien i kort form, men uden dog at miste nuancerne. Det er en bog, der vil blive brugt af mange børn i forbindelse med emnearbejde om 2. verdenskrig. Som godnatlæsning er den da vist for trist.



Information and editions