Anno domini

Peter Jenssen, født 21.4.2046 i New Copenhagen i staten Denmark USE, rumrejser til en fremmed klode og stifter bekendtskab med dens kulturer og forskellige grader af civilisation. Han lærer sig .klodeboernes tale- og skriftsprog, der er som Dirch Passers russiske i Cirkusrevyen. Det gøres der - helt alvorligt - meget ud af i bogens første halvdel, og det er faktisk kedeligt. Vor jordbo må gennem ild og vand før han flygter tilbage til jorden, som i mellemtiden er blevet lagt øde. Omkring denne handling vikler sig en idé om universet som universelt: »Er der mulighed for liv, ja så udvikler det sig så langt ad en i forvejen afstukken bane, som der nu er råd til.« Og hvad der er råd til, råder Gud og Satan faktisk over - på en eller anden meget tåget og galaktisk måde. Som ovaler eller måske flyvende tallerkener - den ene hvid, den anden sort - dukker de frem fra skyen og driver deres spil, som de arvefjender de er. - Hele romanen er holdt i dagbogsform, og det er katastrofalt,fordi handlingen på den måde når frem til læseren i bearbejdet regie og med en afstand på, som dræber den hektiske puls, der skulle gøre den levende. Anno Domini er ikke let at tage alvorlig, selv om den lægger op til det. Men Neutzsky-Wulff bør komme igen.

Read the full assessment

Anno Domini udkom første gang i 1975. Genren, science fiction, har aldrig rigtig vundet anerkendelse på litteraternes parnas. Neutzsky-Wulff har imidlertid stædigt fastholdt den i en lang række romaner og vundet sig en ganske stor og begejstret læserskare. Holder denne roman så 25 år senere? Ja, det gør den, - men mere i kraft af forfatterens frodige fantasi og glimrende sprog end den egentlige handling. I korthed handler den om en ung mand, Peter Jenssen, der forlader jorden i år 2046 og opsøger den nærmeste planet, der i sit ydre byder på levevilkår, der ligner jordens. Hans dagbog fra godt et år på denne planet er en odyssé gennem en intelligent races historie, fra det mest primitive til det mest avancerede. Uanset graden af civilisation er der imidlertid en Gud og en Satan, der stadig har et par ord at skulle have sagt. Og da Jenssen til sidst vender tilbage til Jorden kan han konstatere, at det hele kan begynde forfra. Bogen er i forhold til første udgave blevet forsynet med et temmelig intetsigende forord af forfatteren selv samt et glimrende appendiks, den lille novelle Strand, der viser Neutzsky-Wulff fra hans allerbedste side. Sin lidenhed til trods er det en veloplagt, dybsindig og meget morsom novelle, der spidder videnskabelig skråsikkerhed og fordomsfuldhed aldeles ypperligt.

Read the full assessment