Anstalten er for alle, der holder af Mick Øgendahls og Linda P.s komiske univers. Formidles sammen med dansk standup-comedy og komedieserier.
Sonja, spillet af Hella Joof, er forstander på institutionen Lykkebo for psykisk syge. De faste beboere er Ernst (Rasmus Bjerg), Leon (Mick Øgendahl) Jenny og Miffy - begge spillet af Linda P. Personalet består af Camilla og Oliver. Lykkebo er truet af lukning, først og fremmest pga. en korrupt forstander på naboinstitutionen, Mandark, der snyder den forvirrede Sonja. De psykisk syge beslutter sig for at redde Lykkebo. Det kommer der en række pinlige, afsindigt skøre hændelser ud af. I zoo gøres tilværelsen usikker, både for geder, småbørn og mødre, når Jenny og Ernst kaster sig ud i mystiske aktioner. Også på netværksskovturen sammen med den konkurrerende Mandals indlagte, går det meste galt. De indlagte er meget opfindsomme, og forsvinder konstant ud af personalets rækkevidde.
Anstalten er instrueret af Hella Joof og forfattet af Linda P. Tv-serien er i familie med Linda P.'s komedieunivers, hvor den tykke dumme pige og den dovne ironiske kvikke medsøster er fast inventar, her i skikkelser af Miffy og Jenna.
Begavet skør tv-komedieserie, hvor Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Linda P. udfolder deres talenter indenfor det absurde teater.