Den alsidige og originale billedmager, surrealist, gorillaekspert m.m. Anthony Browne tager denne gang fat i en velkendt filmatiseret historie om gorillaen over alle gorillaer. King Kong er enfascinerende version af eventyret om skønheden og udyret, en dramatisk og rørende historie om en frygtindgydende kæmpegorilla, der af lutter kærlighed til en ung smuk kvinde (Marilyn Monroe-figur)mister sin magt og frihed og i sidste ende livet. Historien er forkortet og (vellykket) genfortalt for børn i et ligefremt og enkelt sprog, som bevarer de essentielle elementer i den på en gangenkle og komplicerede handling. Billederne er i en klasse for sig. Med fotografisk akkuratesse folder AB al sin viden om og kærlighed til gorillafiguren ud. I store farverige og dramatiske billederog scenerier med effektfuld brug af skiftende synsvinkel, close-up og lys / skyggevirkning formidles den formidable historie, så det ind imellem kan tage pusten fra læser og tilhører. En ægtegyser, som sætter gang ihele følelsesregistret på en måde, som mageligt kan hamle op med filmmediet. Et mesterligt udført og overrumplende bekendtskab som vil fascinere og tryllebinde børn ogvoksne ved oplæsning og formidling fra ca. 7 år og selvlæsning fra ca. 10 år og langt op.