Hvad gør man, når ens ven er syg og skal sidde i kørestol i seks måneder? Anton vil gerne være sammen med sin ven, men hvad skal de lave, når de plejer at spille fodbold? Bogen kan læses, når man har lært engelsk ca. tre år.
Anton og hans venner i 2.B spiller altid fodbold - både i pauserne og om eftermiddagen. Hans ven, Emil kan pludselig ikke være med, fordi han skal sidde i kørestol. Det er svært at finde noget andet end fodbold, de alle er interesserede i. Bogen er delt op i mange små kapitler med korte afsnit. Bogstaverne er store, og linjerne er ret korte. Der er mange tegninger. De er i farver.
En god og letlæst bog om fodbold og gode venner. Der er ret meget tekst, og bogen har ingen gloser. Men de mange tegninger er gode til at hjælpe med at fortælle historien.
Der findes mange bøger om fodbold, men ingen om handikappede. En anden letlæst engelsk bog om fodbold er Who is the goalkeeper.