Books / fiction for children

Anton kører


Description


Billedbog. Anton sidder i autostolen når han kører med sin mor. Først "kører" han, så leger han og han lytter også til musik og synger. Til sidst bliver han træt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Aug. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 6. Aug. 2010

Bogen kan bruges forud eller sammen med de lange ture eller de daglige ture, som mange børn tilbringer i autostole. Egner sig mest til brug med børn fra 3 år, men billedernes enkelhed gør at der kan billedsnakkes til dem, og så kan den bruges med børn fra 2 år. Jeg er i tvivl om behovet for denne type bog, men den vil være relevant for de mange lånere, der gerne vil have billedbøger om hverdagsting.

Jesper Tolstrup kendes for andre titler, fx I min morfars kælder sejler et sørøverskib, 2009, og illustrator har illustreret mange billedbøger som fx Hvad brugte vi ilden til?, 2008, men her i en enklere streg med tykke konturstreger og store farveflader malet med heldækkende klare farver. Figurerne er joviale med enkle ansigtsudtryk, og de fungerer godt i forhold til teksten, som er håndtekstet af illustrator. Den er læselig i rimelig grad, og giver det grafiske billede en vis luftighed. Der er meget tekst, på kanten af det snakkende. Bogen er i kvadratisk format, og har kraftige papsider. Forside dækker fint for indhold, men jeg synes der er for meget tekst på bagsiden.

Vi har mange billedbøger om biler, og fx en fantasifuld en: Axel elsker biler, 2007, men så vidt jeg kan se ikke en der kun handler om den hverdagsagtige køretur i bilen.

En anvendelig og brugbar bog om emnet. Den er fin og redelig, men løfter sig ikke over at være en god brugsbog, men også nogenlunde den eneste, der dækker lige denne pædagogiske vinkel om autostole.



Information and editions