Books / fiction for children

Anton og de store lommer


Description


Billedbog. Anton har nye bukser med store lommer. Han kommer nogle af Viktors biler i lommerne, da mor opdager det, får Viktor dem igen. Men han har også lagt biler i mors lommer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2009

By

By

Else Lerche

d. 20. Jan. 2009

Mange 2-3-årige er glade for Anton-bøgerne, det bliver de bestemt også for de to nye vellykkede bøger.

Forfatter og illustrator lavede også de fire forrige Anton-bøger sammen. I den ene bog har Anton fået nye bukser med meget store lommer. Da han leger med Viktor, kommer han til at lægge en del af Viktors biler i lommerne. Mor opdager det og afleverer bilerne til Viktor, men Anton har også lagt biler i mors lommer. I den anden er far og Anton på brandstationen. Antons onkel Jeppe er brandmand, og han viser rundt. Anton er oppe i kurven i stigevognen og han prøver brandhjelmen. Mens far og onkel Jeppe fortaber sig i tekniske detaljer, trykker Anton på alarmknappen og brandmændene kommer løbende. Den enkle, mundrette tekst er skrevet i korte sætninger med en del dialog. Den og illustrationerne, der er lette at aflæse, er malet i en enkel, udtryksfuld streg. Farverne er stærke, og der er anvendt sort kontur. Personernes ansigter er udtryksfulde, også Antons tøjtigers. Både for- og bagsider fungerer fint.

Anton synes at være blevet omkring 1/2 år ældre i forhold til de første bøger. De sidste skud på stammen er ligeså vellykkede, som de første.

Pegebøgerne, der også kalder smilet frem hos den voksne, er charmerende, og der er fin overensstemmelse mellem tekst og illustrationer. Bøgerne beskriver den nære verden og udover at være konkrete, rummer de følelser og spænding. De 2-3-årige vil nemt kunne identificere sig med Anton og selv drømme om at have en onkel Jeppe.