Books / nonfiction / kogebøger

Antonio Carluccio's pasta


Description


Et bredt udvalg af pastaretter af den internationalt kendte italiensk-engelske pastakok.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2014

By

By

Kent Skov

d. 8. Sep. 2014

For pastaelskere generelt og for de professionelle og habile amatørkokke udi pastakunsten, der gerne vil have ny inspiration til retter med delikate ingredienser og autenticiteten i behold.

Ny bog af den internationalt kendte italienske (tv-)kok og kogebogsforfatter Antonio Carluccio. AC har boet i London siden 1975, hvor han etablerede sin berømte restaurant "Neal Street" og cafekæden "Carluccio's". Bogen her byder på et stort udvalg af pastaretter, der spænder fra de kendte klassikere med bolognese og canelloni, men i langt højere grad giver opskrifter på meget forskellige og lidt mere avancerede retter med en stor variation af pastatyper. I bogens første del gennemgås de forskellige grundtyper af pasta, og hvordan de fremstilles med ledsagende grundige beskrivelser og illustrationer. I anden del følger de forskellige opskrifter på retter, hvor pasta indgår i: supper, saucer, frisk og fyldt pasta, ovnretter, salater og desserter. De enkelte opskrifter er sat op i opslag med angivelse af ingredienser, oprindelse og fremgangsmåde.

Carluccios egne Passion for pasta, Simpelthen italiensk og "koproduktionen" med Gennaro Contaldo To madglade italienere.

God og veltilrettelagt bog i godt udstyr med opskrifter af høj kvalitet med et bredt udvalg af pastaretter af den internationalt kendte italiensk-engelske pastakok.