Games / computergames

Aqua moto racing Utopia


Description


Racerspil. Styr dine jet-vandski rundt på bølgerne på 10 forskellige baner - fra tætte sumpområder til en idyllisk Middelhavskyst. Lav vilde tricks, sus forbi modstanderne og kæmp mod andre spillere i multiplayer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2017

By

By

Henrik Schou

d. 5. Dec. 2017

Hop i våddragten og gør dig klar til intense racerløb på jetski. Sus rundt om supertankere, langs klippefyldte kyster, under broer og svæv over bølgerne på søer, åer og i kanaler, alt sammen imens du forsøger at komme først over målstregen. Fra 8 år.

Spillet byder på en række jetski-racerløb på 10 forskellige typer af baner - nogle er kanaler med broer man kan sejle under, mens andre foregår blandt skibe på det åbne hav eller mellem træer i en oversvømmet sump. Nogle baner fokuserer udelukkende på fart, mens andre har større fokus på stunts og tricks, som man kan udføre for ekstra point og et fart-boost. Op til fire spillere kan sejle mod hinanden i multiplayer. Fysikken er nådesløs og stunts er svære at gennemføre uden at de ender med en tur i baljen.

Aqua moto racing Utopia fremstår som et discountspil - både hvad angår indhold, grafik og kontrol. Spillet er baseret på Aqua moto racing 3D til Nintendo 3DS (fra 2013) og det kan måske forklare hvorfor spillet fremstår gammeldags og hvorfor grafikken ikke er noget at skrive hjem om. Sværhedsgraden er relativt høj, takket være kluntet fysik og sløv kontrol. Pegi 7. På engelsk.

Race på jetski er efterhånden en klassisk disciplin på Nintendos konsoller, hvor spil som Wave race 64 nok er det mest kendte. Der er dog ikke kommet så mange af den type spil i nyere tid.