Digtsamling for lyriklæsere - herunder yngre, der vil følge med i nyere danske digte med et fabulerende univers, hvor der vises mange skæve og usædvanlige sproglige udfoldelser.
Digtsamlingens titel Areola betyder på latin det farvede område omkring brystvorten. I digtene retter et digterjeg sine spørgsmål og fortællinger til drømmekvinden Areola, der er den lyse morgens blomsterkvinde. Men dette kvindebillede rummer også facetter af et natligt skyggebillede Aloera, som er en ond ufødt tvillingesøster, der gemmer sig i en cottoncoat. Indholdet og formen følger en bestemt defineret dagsrytme forlæns og baglæns med en utryg mørk fortid "Hver gang en moderkage rammer flisegulvet er lyden definitiv./". I gentagelser varsles om en usikker dyster fremtid, hvor hovedpersonen dør "I aftenens retning samler det løse mørke sig/om hovedpersonens døde krop/".
Denne digtsamling kan sammenlignes med Thomas Krogsbøls to digtsamlinger udgivet på Biblioteket Øverste Kirurgiske i 1999 og 2000 og seneste udgivelse fra 2006 Umådehold fra Borgens Forlag.
En samling spændende digte for den lyriklæser som gerne vil udfordres ved at følge digterens mange associative og psykedeliske sproglige indfald.