Books / nonfiction for children

Arkæologi detektiver : på sporet af fortiden


Description


Introduktion til 15 væsentlige arkæologiske fund og udgravninger. Med kortfattede forklaringer om udgravningerne, teknikkerne bag og tydning af fundene. Emnerne strækker sig fra hulemalerier i Nordspanien til Titanics forlis. Indeholder herudover oversigt over væsentlige fund i Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. July 2009

By

By

Erik Boas Pedersen

d. 22. July 2009

Er arkæologi et nyt modefag? I så fald kunne denne bog være det første møde med faget for interesserede fra ca. 13 år. I historieundervisningen kan bogen bruges som introduktion til emnet.

Gennem 126 sider fortæller bogen om 15 væsentlige arkæologiske fund og udgravninger. En dobbelt introduktionsside med stort foto, to sider med brødtekst, billeder, malerier, fotos med uddybende tekst og 2-4 siders tekst og billeder om udgravningen, tydningen, tolkningen, teknikken eller andet arkæologisk fagstof er det faste mønster for behandlingen af emnerne. Relativt kortfattet, men inspirerende og overskueligt sat op, giver det en fin introduktion til yderligere søgninger efter oplysninger. Emnerne strækker sig fra hulemalerier i Nordspanien til Titanics forlis og fund, fra 12.000 f. Kr. til 1912 (1985). Derimellem Troja, terrakottahæren, Rosettestenen, Pompeji, Machu Picchu, Vasa og andre spændende, kendte og ukendte fund. Sidst i bogen væsentlige fund i Danmark med www.henvisninger, ordforklaringer og stikord.

Der findes ikke meget om emnet bortset fra afsnit i historiebøger og enkelttitler fra 1980'erne. Denne bog virker som et godt bud på en introduktion til emnet.

En udmærket introduktion til begrebet arkæologi, uden at bogen på nogen måde gør andet end at berøre emnet let og overfladisk. Men den skærper lysten hos den interesserede, fortællelysten er bestemt til stede i bogens behandling af emnet.



Information and editions