Armageddon : en roman fra det besatte Berlin

Genoptryk af tidl. oversættelse (1964). Skildrer en brigadegenerals og hans hær af specialisters forberedelse til at overtage forvaltningen i besatte tyske områder efter D-dag. Handlingenstrækker sig fra januar 1944 over erobringen af Berlin i april 1945 frem til den kolde krigs hedeste fase - etableringen af de allieredes luftbro for at bryde den sovjetiske afskæring af belejringaf byen - frem til foråret 1949, hvor »sejren« er vundet. (Selve D-dagen og krigen i Frankrig er ikke skildret). Det er en halvdokumentarisk roman, hvis hovedtræk er nogenlunde korrekte. Sammenlignf.eks. med Erling Bjøl: Verdenshistorien efter 1945, bd. 1, side 130 ff. Skildringen skæmmes af en noget banal karaktertegning af det store persongalleri fra generaler til menige, men trods de 700sider og for meget fyld lykkes det overvejende Uris at holde handlingens spænding ved lige næsten til slutningen. Anskaffelse anbefales, men i begrænset eksemplartal. 2. udgaven er enpaperbackudg., typografienlæservenlig, men indermargen for smal.

Read the full assessment

Uris har atter bearbejdet et enormt og interessant stof fra vor tids historie effektivt og banalt. Dennegang gælder det Tysklands efterkrigsår til 1949. Først problemerne med at få det sønderbombede og nazifordærvede land til at fungere blot så meget som samfund, at befolkningen kunne overleve og samtidig blive sorteret til retsopgøret. Vi følger her den irsk-amerikanske oberst O'Sullivan og hans mænds indsats i et område, der skal tjene som mønster for resten af resterne af Tyskland. Siden forflyttes vor barske, tyskerhadende, men retfærdige helt til Berlin, hvor forholdet til russerne skaber et nyt sæt problemer, der kulminerer i blokaden af Vestberlin og den deraf nødvendiggjorte gigantiske luftbro. Bogen er velegnet til bogvalgsdiskussion, for her er på den ene side meget endimensionale personer med kække og patriotiske replikker af lidet menneskelig art, og på den anden side et stadig højaktuelt emne fremstillet spændende, anskueligt og ikke helt ensidigt, netop fordipersonerne er repræsentanter for forskellige meninger og grupper, hvad der gør deres kærlighedsforhold så skematisk komplicerede. Personligt vil jeg gå ind for romanen, fordi dens emne, der rummer stof til mange bøger og film, er så væsenligt, at det opvejer alle disse påklistrede »human stories«.

Read the full assessment