Books / fiction for children

Artige Poul


Description


Poul er alt for artig. En dag, hvor han bliver drillet, bliver det for meget for ham. Han bliver onde Poul og vil ikke finde sig i noget mere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. May 2000

By

By

Bo Knudsen

d. 25. May 2000

Både indhold og tegninger i denne letlæsningsbog passer fint til de 8-9-årige. Historien handler om, at man ikke kan gøre alle tilpas, og at man ikke skal finde sig i alt. Artige Poul, der er alt for artig, bliver på et tidspunkt drillet så kraftigt af tre drenge fra klassen, at han går helt i sort og bliver til den frække og ubehøvlede Onde Poul. Det får både forældrene og klassen til at se på ham med andre øjne, og han finder en middelvej, hvor han selv har det bedre og kan sige fra overfor urimeligheder. Problemstillingen i bogen er sat lidt på spidsen. Det ses både i teksten, hvor f.eks. forældrenes opførsel er overdrevet barnagtig, og i tegningerne, hvor Poul i ternede bukser og slipover skiller sig ud fra de andre børn. Men det fungerer udmærket til den historie forfatteren vil fortælle. Der er således også lagt op til en snak om roller og mobning. Per Gammelgaard har lavet mange letlæsningsbøger, bl.a. serien om Ane (senest Ane og farmor (98/50)). Teksten er letlæst med stor typografi og få ord på hver linie. De s/h helsides tegninger i en ret enkel streg er Jesper Tom-Petersens sædvanlige, og de passer fint til historien. Poul er vel 8-9, måske 10, år gammel og læseren er ca. samme alder.


The libraries' assessment

d. 25. May 2000

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 25. May 2000

Denne bog er en letlæsningsbog i forlagsserien Læs dansk bøgerne, og den kan læses fra 2. eller 3. klasse, hvor den første begynderlæsning er overstået. Der er meget luft på siderne, teksten er inddelt i små, overskuelige afsnit, og bogstaverne er klare og store. Illustrationerne består af ydtryksfulde blyantstegninger i sort/hvid. Tegningerne understøtter teksten vældig fint. Historien handler om Poul, som er en overartig dreng. Hans artighed er grænsende til det irriterende, dels for kammeraterne, men også for lærerne og til dels for hans forældre. Han bliver både drillet og overset. En dag sker der heldigvis noget, der får Poul til – for første gang i hans liv – at blive sur, vred og rasende, ja han går simpelthen amok. Det virker forståeligt og herligt befriende for læseren, og da han til slut i bogen finder et mellemleje, kan bogen lukkes med et forløsende og afklaret billede af, hvordan vi mennesker er nødt til at reagere på omgivelserne og vore egne følelser for at kunne være med i et socialt liv.