Arven

Der har altid været og vil nok altid være læsere til solid og rendyrket underholdning, som ikke giver sig ud for mere, end det er. Steels bøger er præcis den slags produkt.

Brigitte er 38, arbejder på studiekontoret på et universitet i Boston, skriver på en fagbog på 7. år, har skrevet på sin ph.d-afhandling i lige så mange år, og været kæreste med en tilforladelig fyr ligeså længe. Stort set levet et trygt og beskyttet universitetsliv, det går jo altsammen meget godt. Steels fortællesprog er ikke funklende, så alt beskrives med gentagelser og set udefra. Så rystes hovedpersonens verden, kæresten dropper hende, vil hellere forfølge sin karriere og hendes job spares væk. "Fordi hun ikke havde påtaget sig nok arbejdsmæssigt ansvar" forklares det, måske en pointe, vi skal huske i disse effektiviseringstider? Brigitte besøger nu sin mor og gribes af dennes interesse i slægtsforskning. Det fører hende til Dakota, Salt Lake City og til slut til Paris, for hun nedstammer nemlig fra en sioux-indianer og en fransk markis. Alt sammen en god og romantisk historie. Hun møder naturligvis også en lækker franskmand undervejs og tiltrækkes af ham og af livet i Paris.

Steel kan jo noget med stærke kvinder, der tager hånd om egen tilværelse, her ligner denne alle de andre. Måske især de senere, hvor den rene glasur er skrællet af.

Bogen vil hverken mere eller mindre end at underholde, og det mål når den.

Read the full assessment