Books / fiction for children / roman


Description


Tre historier om Ask og Bo, der leger fantasilege med hunden, Bøf. De klæder sig ud, og Bøf bliver også klædt ud. Mon Bøf er tilfreds med det?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2017

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 26. Oct. 2017

Ask og Bo leger med deres hund, Bøf. De klæder sig ud, men mor vil have, at de skal gå tur med Bøf. Kan læses, hvis man er 6-7 år.

Ask og Bo leger fantasilege med hunden, Bøf. De er fx ude på havet i en kano med sofa, og de ser en skattekiste på en ø. Der er illustrationer i farver på alle opslag. Teksten er sat op i afsnit. Ordene er delt med bindestreg i stavelser. Bogen har tre historier med hver sin titel. Historierne starte ens med at præsentere Ask, Bo og Bøf, og de slutter ens med, at moren siger, at de skal gå tur med Bøf. Bogen er i serien "Læseklub lydret" på det letteste niveau med mange lydrette ord. Bogen har hårdt omslag.

Tre sjove og meget fantasifulde historier om to drenge og en hund. Virkelighed og fantasi blandes ind i hinanden, og det er sjovt, men også lidt forvirrende især i historien "En kano med sofa", fx hvor moren siger, at de skal gå tur med Bøf, men hun er samtidig med i drengenes leg og sidder i en skattekiste. Deling af ord med bindestreg kan hjælpe nogle læsere og forvirre andre, som ikke er vant til det. Der er også et par opdigtede ord, "sø-la-ma" og "Bo-æg", det er sjovt, men kan også gøre læsningen lidt svær for begynder-læsere.

En anden let læst bog om drenge, fantasi og en hund er fx Karl og Bent bygger en ubåd.