Books / fiction / digte

Aspic sputnik


Description


Digtsamling med månen som naturgivet pejlemærke. Månen som påvirker menneskets liv, søvn og forestillingsverden.
Originaludgave: 2012.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Sep. 2012

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. Sep. 2012

Lyrik har en relativ smal målgruppe og denne samling vil især tiltrække vante lyriklæsere.

Den store runde gullig/hvide kugle, der ved solnedgang afløser Solen, er et slags naturgivent pejlemærke i denne digtsamling. Carsten Müller Nielsen, der også er trommeslager i bandet "Take Us To Tour Leader" debuterede i 2010 på samme forlag med sin første digtsamling, og han skrev i 2011 desuden romanen Efterliv, og det igen på samme forlag. Digtene i hans anden digtsamling er titelløse, og månen i centrum med dens påvirkning på alt der er menneskenes: "månen hiver vand/ i havet trækker kystens klipper ja/ i deres hår og kindben". Et digt fanger mig særligt. Jeg læser en skarp samfundskommentar i digtet, hvor "krigen handler om faktuelle ting og de døde" og de isnende efterfølgende ord i samme digt: "at dø ung tager kun 21 år/ mere skal der ikke til/ for enden af korridoren/ er en smal dør/ når du besøger den/ er den enten skinnende/ flot og nymalet eller/ afpillet og grå i træet/ efter mange års sol/ og fra bag den høres heste og frøer". CMN er formmæssig lyrisk dygtig, og jeg synes han i denne samling finder sin egen lyriske stemme, der lover godt for måske kommende samlinger.

Debuterede på samme forlag i 2010 med Verdens synkende byer, og kan formmæssigt matche de bedste danske digtere.

Fin digtsamling, der dog kræver en vant lyriklæser, og som særligt er oplagt på større bibliotekers velassorterede lyrikhylder.