Games / computergames

Astroneer


Description


Du er landet på en fremmed planet langt fra din egen verden. Mystiske monolitter giver et fingerpeg om planetens fortid, men for at overleve på planeten, skal du først bygge en base. Fra 10 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 4. Mar. 2022

Du er landet på en fremmed planet langt fra din egen verden. Mystiske monolitter giver et fingerpeg om planetens fortid, men for at overleve på planeten, skal du først bygge en base. Fra 10 år.

Astroneer er et 3D open world survival-spil, hvor man som en astronaut på en fremmed planet skal opbygge sin base og sikre produktion af ilt og andre fornødenheder, samtidig med at man udforsker planeten og finder ressourcer. Spillet ses i 3. person og en smart feature er at man på sin astronauts rygsæk kan aflæse batteri- og iltniveau, så den information ikke fylder på skærmen. Det er muligt at manipulere omgivelserne med det rette udstyr, så man kan jævne terrænet, bygge broer og senere i spillet kan man bygge køretøjer og jetpacks. Op til 4 spillere kan arbejde sammen online. Grafikken er simpel, men farverig.

Der er ikke megen historie i Astroneer, men der er flere planeter at udforske og der er mystiske ting at finde, der fortæller om planeternes fortid. Spillets styrke ligger i crafting og udforskningen. Astroneer er et af de lettere survival-spil og da der ikke er fjender i spillet er det typisk din egen nysgerrighed, der får dig slået ihjel. Kontrollen er en smule kluntet på Switch. På engelsk. PEGI 7.

Spillet udkom til PC i '19 og er en del af den bølge af survival-spil, der udkommer for tiden - herunder kan nævnes spil som Valheim, Raft og Grounded.


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2019

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 14. Nov. 2019

Tag rollen som en astronaut i det 25. århundrede og udforsk planeterne, imedens du kan bygge næsten alt ud af planeternes stof. Men husk at få klaret ilttilførslen, for ellers dør du. Fra 8 år.

Astroneer er et sandkasse-adventurespil, som udspiller sig i rummet. Spillet befinder sig genremæssigt i en blanding af overlevelsesspil og byggespil. Det starter med at man styrter ned på en planet og derefter skal forsøge at overleve og dernæst være i stand til at komme retur til rummet, hvor man så kan udforske nye planeter. Det vigtigste værktøj er deform-værktøjet som kan omdanne og omforme planetens materiale til blandt andet bygninger, køretøjer og rumskibe, så man kan rejse til en anden af de i alt 7 planeter, der kan besøges. Med sig har man også en rygsæk, som kan rumme både ressourcer, værktøjer, 3D-printer og meget andet. Overlevelseselementet kommer ind i billedet i form af behovet for ilt, som man kan få ved at skabe en oxygenator, som kan forbindes til spillets forskellige platforme. Spillet er på engelsk.

Astroneer er et finurligt spil, som umiddelbart kan virke uoverskueligt, men spiller man den fine tutorial, får man nemt hul igennem. Efterfølgende ligger der mange timers fin underholdning gemt i spillet. PEGI: 7 med ikoner for vold og in-game køb. Kan spilles fra ca. 8 år.

Blandt andre builderspil kan nævnes ForagerMinecraft - story mode (Playstation 4) og naturligvis kongen over dem alle, Minecraft - story mode (Playstation 4)Blandt andre builderspil kan nævnes Forager (Playstation 4) og naturligvis kongen over dem alle, (Playstation 4).