Books / fiction / roman

Australieren


Description


Romanbiografi bygget over ægteparret Valerie og Kai Jeppesens usædvanlige og dramatiske liv, som sluttede i Cuba takket være storpolitiske efterkrigsforviklinger. Verdenskrigens trængsler og farer oplevede de i Indonesien og Java, som blev brutalt invaderet af japanerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2012

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 30. Nov. 2012

Romanen kan anbefales til læsere, der holder af en umiddelbar let forståelig og ukompliceret fremadskridende handling.

Jakob Nørr debuterer med denne roman, der er skrevet over en virkelig persons næsten eventyrlige oplevelser og usædvanlige liv. Nørr fortæller i sin indledning, at skildringen tager udgangspunkt i de mange fortællinger, som han hørte i sit barndomshjem, når virkelighedens rigtige Valerie og Kai Jeppesen, der stammer fra Odense, var på besøg hos deres venner og slægtninge i Danmark. De sidste år af deres begivenhedsrige liv tilbragte de i Cuba, men før den tid havde Kais ølbryggerhåndværk bragt ægteparret til fx Columbia, Java og selvfølgelig Australien, hvorfra Kai fik sit tilnavn. Mange dramatiske oplevelser gav Valeries tyske baggrund også anledning til under verdenskrigen i Fjernøsten. Romanen er kronologisk fremadskridende uden komplicerede sidespring, men al dramatikken til trods, så er personerne flade og skabelonagtigt skildret, og man kommer desværre aldrig rigtig ind på livet af dem.

Den biografiske roman er en udfordrende og vanskelig genre, som jo fx Maria Helleberg er meget dygtig til at anvende. Jakob Nørrs roman synes jeg ellers i stil og fortællemåde minder meget om Ebbe Larsens Den vestindiske arv : en dokumentarisk roman fra 2011.

En letlæst og ukompliceret roman med en skabelonagtig personskildring. De dramatiske begivenheder, som det dansk-tyske ægtepar ved utrolige tilfældigheder hvirvles ind i, vil mange uden tvivl finde spændende.