Lettilgængelig actionfilm om en kriminel som skal tage hævn på nogle andre kriminelle. Oplagt til en aften uden den store tankevirksomhed. OBS på at den er meget voldelig, og på den måde ikke mainstream-action. Kan ses fra 15 år.
Cain er en hårdkogt forbryder, der afsoner sin straf i Englands mest voldelige fængsel. Cain bliver umotiveret overfaldet i fængslet gang på gang. Under en ledsaget udgang, hvor han skal tage afsked med sin dødssyge mor, overfalder han samtlige betjente og stikker af. Han dukker op på en lille pub inde i byen, hvor han sidder og får sig en øl. Det er Cains brors stampub, og Cain er ude efter hævn, både på sin bror og brorens makkere. Det er nemlig dem, der er skyld i, at Cain overhovedet blev kriminel til at begynde med. Samtidig har Cain fundet ud af, at de ikke kun er onde overfor andre forbrydere, men også almindelige mennesker. Meget af filmen foregår i pubben, med tilbageblik på Cains historie og tid i fængsel. Måske er broren endnu mere ond, end Cain troede muligt? Det ender med et meget blodigt opgør på pubben.
På trods af, at det er en actionfilm, og at selv den vildeste action-seer, kan få sin "voldslyst" opfyldt her, er det en kedelig og forudsigelig film. Der er stort set ingen handling i filmen, og den lille morale der er til sidst, er langt fra nok til at opveje 80 minutters dårlig film.
Der findes mange andre, og bedre, film om mænd, der er ude på et hævntogt, fx The equalizerJohn Wick og John WickDer findes mange andre, og bedre, film om mænd, der er ude på et hævntogt, fx The equalizer og .