Books / fiction for children / rim

Axel elsker biler : nu med brandbiler


Description


Billedbog med rimet tekst. Axel er en bilglad lille auto-and. Hans lille andehjerte banker for alt med hjul, og i fantasien kører han væk på et gammelt løbehjul. Han kommer senere ud og køre med elefanten i dens BMW, og eventyret fortsætter med biler på et værksted og med at invitere hele andefamilien ud på køretur.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 15. Mar. 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 15. Mar. 2017

En ny 10 års jubilæumsudgave af en moderne dansk billedbog om den lille auto-and, Axel. For børn fra 4 år og deres voksne.

Axel er en glad lille auto-and med stor kærlighed til alle slags biler. Han plager sin mor og far, som hellere vil have at han svømmer ved stranden. Axel tager motorbrillerne på og tager afsted på løbehjulet, og møder elefanten i BMW. De kører, og møder kranbiler, brandbiler og mange andre biler med dyr. Lille Axel bliver væk, men fundet igen, og glad kører han med familien en tur. Teksten er sat i spalter, og rimer. Forfatter kendes for bøger som Fikkedik & FalderinaHistorien om alting og illustrator fx for Historien om altingAxel er en glad lille auto-and med stor kærlighed til alle slags biler. Han plager sin mor og far, som hellere vil have at han svømmer ved stranden. Axel tager motorbrillerne på og tager afsted på løbehjulet, og møder elefanten i BMW. De kører, og møder kranbiler, brandbiler og mange andre biler med dyr. Lille Axel bliver væk, men fundet igen, og glad kører han med familien en tur. Teksten er sat i spalter, og rimer. Forfatter kendes for bøger som Fikkedik & Falderina og illustrator fx for .

Det er en ualmindelig charmerende billedbog for alle bilglade børn. Rimene er fantasifulde og fungerer godt, og deres vildskab passer godt ind i illustrationernes selvfølgelige og kreative streg. Bogen er vel næppe en klassiker endnu efter 10 år på børneværelserne, men den fortjener at blive det. Bogen vil blive læst igen og igen af de sprogglade bilfans, der vil værdsætte emnets og dets virtuose formidling.

Der er tilføjet brandbiler i illustrationerne to steder i bogen, og nu passer teksten. Det er fint for bogens logik, og det pynter jo også med en fin rød brandbil. I jubilæets anledning er omslaget nu guldfarvet. Der er også bøgerne om "Mik Mekanik", som er mere konkrete om enkelte emner, der har noget med biler at gøre.


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Bogen kan anvendes sammen med bilglade drenge fra 3 år. Udover at få sat ord på et emne der interesserer mange børn, giver den også fin mulighed for sprogtræning, idet teksten dels benytter sig af remser og dels får mange biltyper og bilmærker med, så der er mange ord og lyde at høre og sige.

Illustrators streg kendes efterhånden fra mange billedbøger, bl.a. en anden ny bog Geparden Geo. Der bruges blandingsteknikker, figurer er tegnet i tusch, og der bruges farvekridt, heldækkende og transparente farver. Figurerne er udtryksfulde. Der er en dejlig intens stemning i billederne rent teknisk, og der økonomiseres med virkemidlerne på en god og overraskende måde, der i sjælden grad passer teksten godt. Der er to typer tekst, selve historien fortalt i spaltesat normalsats hvor kun sidste og tredjesidste linje rimer, og en remse i rimede vers i kursiv sats. De to typer tekst spiller fint op til billedernes humor. Sproget er dynamisk, fint flydende og føles ikke bundet eller hæmmet af rim og rytme i tekstens struktur. Forside og bagsidetekst dækker for indhold.

Vi har andre bøger om biler og det at interessere sig for det. men det er alligevel svært at sammenligne direkte, og dette er nok en lidt smallere titel end fx bøgerne om Mik Mekanik, men mere original, og mere helstøbt end Coco og Carlos' hjulbog, 2005.

Fremragende dansk billedbog af høj litterær kvalitet. Hvis jeg kunne beslutte, hvilke bøger der skal blive klassikere i fremtiden, ville denne stå højt på listen.


Børn & unge

Årg. 39, nr. 7 (2008)

By

By

Anne Petersen

Årg. 39, nr. 7 (2008)


Berlingske tidende

d. 13. Oct. 2007

By

By

Kari Sønsthagen

d. 13. Oct. 2007


Politiken

d. 27. Oct. 2007

By

By

Steffen Larsen

d. 27. Oct. 2007


Information

d. 11. Oct. 2007

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 11. Oct. 2007