Games / computergames

Azur Lane - crosswave


Description


3D-shooter og visual novel, som bygger på det kinesiske shoot'em up-mobilspil Azur Lane. Spillets hovedpersoner er piger, som er personificerede udgaver af krigsskibe, såkaldte Kansen, og hver af deres personlige historier fortælles i løbet af spillet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2021

By

By

Henrik Schou

d. 23. Feb. 2021

De fire fraktioner, Eagle Union, Royal Navy, Iron Blood og Sakura Empire har sendt deres bedste flåder af sted til en fælles militærøvelse, men alt er ikke som det ser ud til på overfladen og måske er der onde kræfter på spil! Fra 12 år.

Azur Lane er en blanding mellem en visual novel og et 3D skydespil. I spillet styrer man manga inspirerede teenagepiger, der hver især er personificeringen af et virkeligt krigsskib! I spillet er slagkrydseren Hood fx en smuk blond pige i en Union Jack kjole med fire kanontårne stikkende ud af hendes rygsæk. Det er specielt. Meget specielt. Der er ca. 50 forskellige "skibe" og de kan hver især trænes op og gøres bedre. Man kan tage tre "skibe" med på hver mission, hvoraf man selv styrer ét. Yderligere tre kan bistå i en såkaldt support fleet.

Spillets action er forholdsvis ensformig og leder tankerne til klassikere som Space Harrier. Missionerne er dog kun en lille del af spillet. Resten er en regulær visual novel, med masser af snak og intriger mellem de forskellige karakterer, præsenteret som endeløse skærmbilleder med tekst. Grafikken er klassiske mangategninger af pigerne og noget middelmådig i 3D sekvenserne. PEGI 12.

Azure Lane er meget asiatisk i sin stil og minder det om mange andre visual novels fra den del af verden, fx Steins;Gate - elite blot tilføjet et meget simpelt 3D action element.


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2020

By

By

Finn Christiansen

d. 19. Feb. 2020

Shooter og visual novel baseret på det kinesiske mobilspil "Azur Lane", hvor du styrer kvindelige personificeringer af krigsskibe. Fra 12 år.

Dette er en 3D-shooter og en visual novel, som bygger på det kinesiske shoot'em up-mobilspil "Azur Lane", her i japansk udgave. Spillets hovedpersoner er personificerede udgaver af krigsskibe, såkaldte Kansen. Nærværende spil har ca. 50 ud af mobilspillets 400 Kansen. Spillets gameplay består af korte missioner, under to minutter i varighed, som går ud på at ødelægge fjendtlige skibe, fly og andre Kansen. Spilleren kontrollerer ét af op til tre aktive Kansen, set i 3. person view, og resten styres af AI'en. Shooter-delen fylder ca. en femtedel af spilletiden. Resten går med dialog-plancher, hvor de forskellige figurer taler sammen og fortæller deres baggrundshistorier. Sproget er japansk, tekstet på engelsk.

Spillet er for fans af visual novels, for ud over at følge med i historien, er der ikke meget at give sig til. Missionerne er stort set ens og de forskellige Kansen opgraderes nogenlunde ens. Selve fortællingen, som man klikker sig igennem planche efter planche, er nok kun interessant for mobilspillets mest inkarnerede fans. Grafikken i plancherne viser Kansen-pigerne, som på typisk asiatisk manér har enorme kvindelige former samt et noget udfordrende tøjvalg. Shooter-grafikken er under middel. Lav sværhedsgrad, som nemt kan klares af målgruppen fra 12 år. PEGI: 12 og ikon for sprog.

Spillet minder mest om JRPG-spillene, fx Megadimension Neptunia VII.