Babels hus

Da 1. udg. af denne bog om de moderne mammuthospitaler kom i 1978, var den brandaktuel. Det er den desværre stadig! Bogens budskab er, at på et nutidigt kæmpesygehus hvis eneste opgave er athelbrede el. lindre, der kommer hensynet til patienterne sidst i rækken. De er bunden i hierarkiet - under fremmedarbejderne i rengøringen. Bl.a. fordi man ikke har noget sprog der gælder for alle,eller nogen overordnet tankegang. Via en folkepensionists vandring gennem hele systemet, møder læseren alle de personalekategorier, der støtter kolossen på lerfødderne - også de mere perifereudenfor murene. De allerfleste af dem føler afmagt overfor systemet - endog flere af lægerne, der ellers stadig nærmest har gude-rang. Jersild er selv læge, og hans store, engagerededokumentarroman om sygehusvæsenets fallit overfor menneskeligheden, er så meget des mere opmærksomhed værd. Desværre også - ulogisk nok - derved lettere at affærdige for politikerne. De syv siderssammenfatning, der indleder bogen,kunne man ønske havde stået til sidst; nogle læsere vil falde fra her. Men holder de ud, bliver det medrivende og gribende, og som i virkelighedens verden, udenafslutning. Den gamle kvinde som farer vild i de ufærdige etager (!), falder og knuser hoften, ligger hun der mon endnu? Man tror det gerne. Alle kan, og bør, læse bogen - Jersild har fundet detsprog alle i Babelstårnet kan forstå.

Read the full assessment

Babels hus er en meget aktuel roman, i og med den er et indlæg i debatten om det moderne sygehusvæsen. - Den er et portræt af et stort nyt sygehus i en forstad til Stockholm, men samtidig erden fortællingen om den forhenværende typograf Primus Svenssons sidste måneder i denne verden, der kommer til at forme sig som en vandring gennem sygehusets forskellige afdelinger. - Primusbesvimer på sin cykel på vej til sin kolonihave, og da han atter vågner op, befinder han sig på Enskede Sygehus' intensive afdeling med en blodprop i hjertet. Derfra går turen til medicinskafdeling, og da man opdager, at han også har kræft i bugspytkirtlen, videre til kirurgisk afdeling, hvor han opgives som et håbløst tilfælde. Efter døden slutter hans vandring på sektionsstuen ogtil sidst i kapellet. - Undervejs møder vi en masse mennesker med tilknytning til sygehuset, og en mængde problemer tages op: Det store sygehus' umenneskelighed, personalets manglende forståelsefor patienterne, den irrelevanteuddannelse, forskningen, der mere drejer sig om karriere end ny viden, overbehandlingen af den døende patient o.s.v. - Romanen giver en indfølende skildring af etmenneskes død, samtidig med at den er en kritisk beskrivelse af livet på et stort hospital. To emner der i øjeblikket debatteres meget.

Read the full assessment