Books / fiction / humor

Bæver renovering


Description


Tegneserie - hvor dagligdags episoder og talemåder vendes på hovedet og den anden ende samtidig med, at de er voldsomt sexfixerede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2008

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 9. Oct. 2008

Tegneserie i stribeform med en relativ stor målgruppe. Både på ungdomshylden og i krybben med voksentegneserier. Har i øvrigt afprøvet albummet på et 12-årigt familiemedlem, og han har endnu ikke taget skade i andet end lattermusklerne.

Genkendes af mange fra Politiken. Endnu flere kender sikkert fx de ikke politisk korrekte pandaer, eller flodheste-psykopaten Dolph. Sidstnævnte er ikke fysisk med her. Men måske alligevel med i ånden. Det er den samme herlige ikke politiske korrekthed, der gennemsyrer dette album. Jeg karakteriserer positivt som drengerøvs-humor af bedste udskæring. Og ord beskriver faktisk fattigt humoren, der skal indtages også med øjnene, se dette link: www.wulffmorgenthaler.dk Men ord er alt jeg har her. Så forstil dig nu en bredflabet maveflommet mand, der storsmilende pakker sin fryser. Teksten lyder: "Ingolfs tip til, hvordan man undgår en lang og udmattende skilsmisse". Og Ingolf siger: "Alt, hvad du behøver, er en skarp slagterkniv og 30-40 frostposer". Det er råt for usødet humoristisk, det er ofte og gerne under bæltespændet, og det er morsomt for nogle og bare for meget for andre.

Wulffmorgenthaler har deres helt unikke barokke univers., og har i øvrigt udgivet flere albums. Så sjovt og gakket som fx Gary Larson og samfundssatirisk på omgangshøjde med selv en Deleuran.

Fra kult til bredere folkelig appel på den absolut fede måde. Herligt humoristisk og tankevækkende satirisk. Et must på hylden.