Books / fiction for children / roman

Balladen om Sandra Ess

Del af Romano

Description


19-årige Sandra føler sig svigtet af sin kæreste Zeb. Hun rejser til Stockholm for at glemme ham. Her møder hun en ældre jødisk kvinde og en ung polsk arbejder. Begge hjælper hende videre i livet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2000

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 3. Nov. 2000

Det begynder som set så tit - med en nedtur for hovedpersonen efter et brudt forhold. Sandra svigtet af Zeb. Men det udvikler sig ganske anderledes - overraskende og fascinerende. Sandra rejser hjemmefra og anvises arbejde på et plejehjem, hvor mødet med beboerne afspejler hendes afromantiserede, næsten kyniske holdning. Med sin nøgterne og kontante optræden opnår hun dog det, ingen andre kan, en kontakt med den gamle Judith Klein. Parallelt med Sandras ensomhed og savn, frustrationer over at være gravid, samt barske oplevelser gennem nye bekendtskaber oprulles Judiths historie. Tyngden er et kærlighedsforhold, som tragiske omstændigheder i 1940'erne og senere ødelagde. Men kærligheden overlever. De to, der ikke fik hinanden, mødes nu ved Sandras ureglementerede indgriben og mellemkomst i en lykkelig afslutning. Sligt tillader institutionen ikke, Sandra bliver fyret. Men hun har lært så meget om liv og ansvar og kærlighed, at hun er parat til sit barn. En usædvanlig god bog, der forener barsk og blidt, realisme og dybde, formidlet i et præcist og rammende sprog. For de ældste elever.


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2000

By

By

Bente Nielsen

d. 3. Nov. 2000

Kærligheden er det primære tema i denne moderne udviklingsroman, som henvender sig til modne unge fra 15 år. Cannie Möller har senest skrevet Lucia: en roman om racisme, 1995, og nu skriver hun for første gang til serien Romano, hvis kendetegn er gedigne, intense ungdomsbøger. Den 19-årige Sandra er adoptivbarn og bor sammen med sin mor i det nordlige Sverige. Sandra føler sig groft svigtet af sin kæreste Zeb, som hun nærer dybe følelser for. Hun rejser derfor til Stockholm, for at opleve noget nyt og forsøge at glemme ham. Her får hun arbejde på et plejehjem, hvor hun involverer sig i en ældre jødisk dames liv og kærlighedshistorie. I sin fritid møder hun den unge polske, illegale arbejder Marek. De to hjælper hende videre i livet, så hun accepterer sin situation og giver sig selv og sit ufødte barn mulighed for en god fremtid. Det er en fascinerende og nuanceret fortælling med gode personbeskrivelser. Bogen er velskrevet med megen dialog, hvoraf den del, der involverer Marek, er på enkelt og let forståeligt engelsk. En komposition med mange tilbageblik, giver handlingen spænding og intensitet. En vedkommende roman om at finde kærligheden og sig selv.