Books / fiction for children

Banjo og hans bedste ven


Description


Billedbog. Bjørneungerne Banjo og Volmer bliver uvenner, da de vil sætte en gynge op i skoven. Heldigvis kan de glemme egne konflikter og stå sammen, da en stakkels ulveunge skal reddes fra den brusende flod.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2011

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 30. Nov. 2011

Billedbøger til oplæsning for de 3-6-årige om bjørneungen Banjo. Forsiden af Banjo tegnet i en varm og sød streg, skal nok tiltale de yngre biblioteksbrugere.

Forfatter har begået en del billedbøger sammen med illustrator Jutta Timm. Disse to nye titler om bjørneungen Banjo har en anden illustrator Ulises Wensell og det bliver det ikke dårligere af. Illustrator har en helt bestemt sødme og finurlighed i sine figurer og illustrationer i det hele taget, og en varme og stemningsfylde i farverne og stregen. I Banjo keder sig har bjørnemor og bjørnefar travlt med at bygge et nyt og bedre vinterhi, og Banjo føler sig lidt i vejen. I sin søgen i skoven efter nogen, der har tid, møder han en anden bjørneunge Volmer, og de to bliver bedste venner. I den anden billedbog Banjo og hans bedste ven, bliver de to bjørneunger vældig uvenner, da de skal sætte en gynge op i skoven. Men da en lille ulveunge skal reddes fra de stigende vandmasser, glemmer de deres konflikt og står sammen om at redde ulveungen. Letflydende og stemningsfyldte historier, der kraftigt understreges af de udtryksfulde illustrationer.

Der findes mange billedbøger til målgruppen om venskab og med dyreunger i hovedrollerne, men disse to nye titler, ligger i den bedre ende med de meget stemningsfulde illustrationer.

Varme og relevante historier om det at være overset hos mor og far og kede sig, om at have en bedste ven og om at hjælpe andre. Historie og illustrationer supplerer fint hinanden.