Sif skal på weekendtur med hele sin sammenbragte familie, men det går slet ikke som planlagt. Samtidigt er der noget knas med bedstevennen, Hjalte, som Sif også skal have styr på. Til piger mellem 11 og 14 år.
Sif har fået en tur til Lalandia i konfirmationsgave. En ting er, at hun hellere ville til New York, men oveni det skal både far, mor, deres nye kærester og alle hendes søskende - både de ægte og dem af pap - med. Sif frygter det værste, og det bliver ikke bedre af, at de fire voksne både vil have ens t-shirts til alle samt familie-kampråb. Turen går da heller ikke helt efter planen. Hjalte, som er Sifs bedste ven, holder rigtigt meget af at være hos sin far, som bor i Præstø, og Sif er bange for, at Hjalte vil flytte hen til ham, og hun derfor mister sin ven. For at vise Hjalte, at hun er en god ven, vil Sif gøre noget godt for ham, så hun oploader - uden at han ved det - en video af Hjalte, der synger og spiller guitar til Youtube. Det viser sig desværre, at det får nogle konsekvenser, som Sif slet ikke havde forudset. Bogen er 3. bind i serien "Hjerte af pap".
Bogen er lige så velskrevet og skøn at læse, som de to foregående bind. På trods af de problemer, som hovedpersonen befinder sig i, er tonen let og humoristisk. En rigtig god bog om hverdagsliv som skilsmissebarn, men også om de hverdagsproblemer, de fleste piger på Sifs alder vil genkende.
I samme genre findes serien om Rose af Puk Krogsøe. Første bind i serien hedder Rose og veninderneMira. Læsere af pigebøger kan ofte også godt lide serien "Mira", som er graphic novels. Første bind er MiraI samme genre findes serien om Rose af Puk Krogsøe. Første bind i serien hedder Rose og veninderne. Læsere af pigebøger kan ofte også godt lide serien "", som er graphic novels. Første bind er .