Books / fiction / roman

Barndommens åg : Légion étrangère


Description


En dansker, der er et vanrøgtet børnehjemsbarn, fortæller om sine oplevelser i 1950'erne i Fremmedlegionen, som er præget af vold, ydmygelser, alkohol og kadaverdisciplin. Hjemme i Danmark igen er der måske håb om et bedre liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2010

By

By

Lone Hjerrild Jensen

d. 4. Aug. 2010

Bogen henvender sig til det voksne publikum og de unge, som har fundet vej til voksenromanerne, og som kan lide at læse om udfordringer som soldat ved fremmedlegionen.

Anne Lützhöfts første bog udkom i 1997 som biografi og er historien om hendes liv som børnehjemsbarn og den svære tid efter en hjerneblødning. Her er bogens jeg-fortæller en dreng fra 1930'erne, der vokser op på et børnehjem, bliver udsat for svigt og mangel på kærlighed. Han søger i desperation en mening og udfordring med livet og melder sig til fremmedlegionen i Frankrig i 1950'erne. Han bliver udstationeret som soldat i forskellige brændpunkter, bl.a. Algier, og vi hører om en meget barsk tid med angreb, vold og tortur, alkoholmisbrug, kadaverdisciplin og umenneskelige forhold. Vor hovedperson vender efter mange prøvelser tilbage til Danmark, og bogen slutter med at det kristne budskab måske giver ham håb og mening i livet. Bogen virker "selvoplevet", og kunne være en lang fortælling til forfatteren, hvilket afspejler sig i den til tider talesprogsagtige tone.

Der findes en del litteratur, især biografier, om at være soldat ved fremmedlegionen.

Bogen er elementært spændende med et privat anstrøg og kan også bruges af læsere til Virkelighedens verden. Anskaffelse må bero på efterspørgsel.