Basisår med baby

Det er lidt af en murstensroman, Norma Klein denne gang kommer med: 276 tæt skrevne sider. Og dog fornemmes den ikke sådan. Det skyldes først og fremmest, at den formidler et spændendehandlingsforløb i tæt sammenhæng med en indirekte personbeskrivelse og en naturlig udvikling i et særdeles godt og levende sprog. Man kommer tæt på Tim, teen-ageren, der vælger ansvaret somalene-far, fremfor at hans barn bortadopteres - man kommer tæt på Tims far, den midaldrende enkemand, hvis verden af minder og adstadig selvmedlidenhed krakelerer og forvandles, da han bliverbedstefar - og tæt på hele den pinlige affære med Tim og barnets mor, miljøskiftet fra lillebyen med dens overfladeviden om alle til storbyens anonymitet, da Tim rejser hjemmefra for at studere.Personer og problemer, der dukker op undervejs, er levende og troværdigt skildret, ligesom miljøer og situationer er identificerbare. Og det vil sige, at forfatteren har fat i alment menneskeligetræk og vilkår, reaktioner ogovervejelser, der ikke alene fængsler læseren med sin indlevelse, men også får denne til at glemme, at det foregår faktisk i USA. Det kunne lige så godt være Danmark.Her er nok et budskab om forståelse og tolerance. Her er god underholdning med stof til eftertanke for 8.-10. klasse og højere op.

Read the full assessment

Ubehjælpelige drenge/mænd, der uforvarende får et stk. barn som ansvarsområde, er åbentbart stadigvæk trods ligestillingstider godt stof. I denne ganske veldrejede roman for de ældreungdomslæsere beretter Norma Klein om den 18-årige Tim, der ønsker at få forældreretten til det barn hans ex-veninde venter med ham, og som hun ønsker at adoptere bort for en net sum. Tim fårforældremyndigheden trods alles advarsler og starter sit college-studium i New York som boligsøgende med en baby på slæb. Alle trængsler løses dog, og Tims stadig voksende kærlighed til det lillevæsen beskrives med varme og humor. Tims forhold til sin enlige enspænderfar undergår ligeledes en forandring via lille Masons tilstedeværelse, og alle ender med at acceptere hinanden somligeværdige voksne mennesker, der har ret til at vælge sit eget liv. Bogen er velskrevet i den lidt amerikanske stil - en let ironisk distanceren sig til alt - også sociale problemer - hvilket dogikke gør bogen mindre læseværdig. Medefterspørgslen på Peters baby in mente vil jeg spå denne til at blive en efterspurgt sag. Med New York som baggrundskulisse viser forsiden en hjælpeløs Tim medMason i bæresele på ryggen.

Read the full assessment