"Produktionen er fed som fløde og arrangementerne ødsle ... Sangene har den der ligefremme karakter, der får en til at undres over, hvorfor de ikke allerede er blevet skrevet for længe siden. Flere af pladens numre har potentiale som radiohits, blandt andet 'Sleepwalking', der med sit - ja undskyld udtrykket - drømmende flow egner sig perfekt til turen mellem København og Hillerød i en Toyota Avensis. Ørerne bliver sådan lidt glade af den labre sound og Brygmanns lavmælte sangforedrag, og på intet tidspunkt er vellyden til fare for trafiksikkerheden ... Brygmann synger så purt, som om han faktisk havde noget på hjerte, men nærmer numrene sig det alvorlige, dementeres det af lækkerhed og blær ... Det ender med at stå tilbage som genuin postmoderne pop, fuld af rabalder og følelser, men uden nogen dybere mening".