Games / computergames

Battleship


Description


Strategispil. Som den øverstkommanderende Danny Hunter i den amerikanske flåde, har man ansvaret for at eliminere de fjendtlige aliens, der pludselig dukker op ud for Hawaiis kyster. Du skal tænke strategisk og udnytte fjendens svage punkter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2012

By

By

Jacob Kobbernagel

d. 23. Apr. 2012

Wii. Battleship er et turbaseret strategispil med små glimt af first person shooter. Det henvender sig til unge og voksne fra 12 år der foretrækker tankevirksomhed frem for action. Det er mærket med et voldsikon, men jeg har ikke bemærket scener der kunne give anledning til bekymring i den retning. Sprog: engelsk. PEGI: 7.

Spillet kommer lige i kølvandet på biograffilmen af samme navn. Begge bygger på det samme plot og udspringer af det klassiske brætspil "sænke slagskibe". Fjendtlige aliens ankommer ud for Hawaiis kyster, hvor den amerikanske flåde holder øvelse, og kampen mod det ukendte begynder. Spillet introduceres ved hjælp af samtaler mellem folk fra flåden og den øverstbefalende Danny Hunter, og man føres gennem missioner med stigende sværhedsgrad. På de største skibe er det muligt at angribe i first person shooter mode, hvor man sigter efter og rammer det fjendtlige skibs svage punkter. Gennem spillet handler det mest om at identificere og nedkæmpe den fremmede flåde, og undervejs får man frigivet nye fartøjer. Man kan kun spille singleplayer, og gameplay er traditionelt uden de store overraskelser. Wii-remotens muligheder for at lave et spændende gameplay er kun udnyttet i mindre grad.

Det er første gang, vi ser et turbaseret krigsspil med referencer til "sænke slagskibe".

Spillet udnytter desværre ikke wii-remotens muligheder for at skabe et mere legende og udfordrende gameplay, i forhold til de andre konsoller. Med det forbehold tilbydes der underholdende udfordringer som et traditionelt turbaseret strategispil.


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2012

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 23. Apr. 2012

PS3, Xbox 360. Battleship er det engelske navn for det klassiske "sænke slagskibe" brætspil. Dog bygger denne titel også på en spillefilm af samme navn som netop har fået biografpremiere. PEGI er 16 med ikon for vold, og den store mængde militærstrategiske snak retfærdiggør også denne. De vurderede versioner er ens. Fra 15 år.

Overordnet er vi i samme miljø som filmen, blot med en anden historie. Således undgår man at bruge filmens skuespillere hvilket naturligvis ville koste kassen. Battleship er et mix af 3D shooter og strategisk slagskibs-sænkning, når man som sprængstofekspert skal forsvare Hawaiis kyst mod invaderende aliens. Grafikken er i orden og at sænke skibene er interessant nok men føles påklistret i forhold til shooter-delen. Ved første øjekast er miljøet helt åbent men der er usynlige barrierer som ikke kan forceres. Ergo er det så som så med udforskning af øen, og for øvrigt også med modstanden fra fjenderne. Der er nok af dem men de står bare og venter på at blive skudt. Man forundres yderligere over den manglende onlinedel i spillet.

Kombinationen af slagskibe og 3D shooter er ikke set før, men hvad angår skyderi og aliens er det gjort bedre; navnlig i Resistance-serien på PS3.

Battleship tager kun ca. 5-6 timer at gennemføre hvilket på papiret skaber en god udlånstitel. Desværre får lånerne ikke en ligeså god oplevelse da de ret få underholdende momenter ikke formår at hæve spillet over den så typiske middelmådighed der hersker indenfor titler med udgangspunkt i film.