Books / fiction for children / roman

Bedragets ø


Description


Fantasy. De tre helte Jasmin, Leif og Barda kommer efter en lang og farefuld rejse til den underjordiske ø Auron. Her skal de lede efter den anden del af Pirras magiske fløjte. Får de samlet denne fløjte har de et våben, som kan besejre Skyggeherren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2004

By

By

Vera Jensen

d. 24. June 2004

I denne fortsættelse til Frygtens grotte (2004) kommer vore tre helte Leif, Barda og Jasmin efter en lang og farefuld rejse til den underjordiske ø Auron. Her venter de at finde den anden stump af Pirras magiske fløjte, der er splittet i tre dele. Når denne fløjte endelig er samlet, vil vore helte være stærke nok til at bekæmpe den uhyggelige despot Skyggeherren. Det er en udmærket trivi-fantasy, der fungerer fint udfra genrens præmisser. Her er et enkelt plot, der overholder genrens krav og er skrevet i et mundret og letlæseligt sprog. Det er en historie med et godt "drive" og en god opbygning af spændingskurven. Den ydre spænding udgøres af en lang række dramatiske og actionprægede scener, men der er også plads til intriger og indre konflikter. I denne effektive fantasy-serie er der ikke plads til at læseren kan kede sig. Enkelte steder i bogen er der små beskedne afbildninger af kort, symboler og uddrag af breve, som har betydning for handlingen. Forsiden med en uhyggelig kæmpeedderkop matcher indholdet. Bogen kan læses af de 9-13- årige.