Begge ben

Morti Vizkis nye roman handler om senpubertet. Jeg-fortælleren Kim er 26, men står totalt i stampe. Kredser om sig selv, spejler sig selv, vil ikke noget, vil alting og er fuldstændig i lommenpå lillebroren Mik (Kim stavet bagfra), der kan det hele, studere, knalde damer, sågar forføre storebror. Henimod slutningen af romanen låner Kim morens hus ved vandet og nærmer sig en forståelseaf sig selv. Alt i alt et overbevisende portræt af en repræsentant for den generation af drop-outs, der netop i disse år er så vanskelige at få i gang og som hænger i systemet uden udsigt tilhverken uddannelse eller job, måske fordi de som Kim aldrig har overskredet tærsklen fra ung til voksen, men som Kim lever fra dag til dag, nasser på andre, er fulde af tomme visioner om hvad derkunne ske, hvis den optimale situation pludselig skulle indtræffe. I romanen her karakteriseres Kim ved hans sproglige påfund. Han snakker skævt, poetiserende, men det er en maner, som da ogsåbrydes op, der hvor han islutningen er på egen boldgade og ikke fastholdes af broderens 'enemageri', som han kalder det. Efter Vizkis to forsøg i prosagenren, som ikke faldt heldigt ud, en roman,der er veldisponeret i forhold til genrens krav og tillige kan læses som en generationsroman, der er uhyre vedkommende og tankevækkende.

Read the full assessment