Konflikterne ulmer i Belfast i 1969. Midt i det hele møder vi knægten Billy, der skal forsøge at holde fast mens alt han kender ændrer sig. Historisk coming of age-drama.
Vi er Belfast i Nordirland. Året er 1969. De voldsomme uroligheder, som udviklede sig til The Troubles/Konflikten i Nordirland, mærker en lille protestantisk arbejderfamilie. Filmens hovedperson er Billy og vi ser alt gennem Billys øjne. Hvordan forholdet mellem katolikker og protestanter bliver iskoldt. Hvordan der kommer kampe i gaderne og huse og butikker bliver ødelagt.
Det er på mange områder en klassisk fortælling, som vi har set 1000 gange før. Men alligevel skiller "Belfast" sig ud på en positiv måde og det skyldes detaljerne og det filmtekniske overskud. Som den lille detalje med, at filmen starter i farver for derefter at gå over i sort/hvid og måden hvorpå farverne sidenhen bruges i små stærke detaljer. Eller i måden hvorpå musikken fra den mesterlige "High Noon"/"Sheriffen" bruges på det helt rigtige tidspunkt. Og man kunne fortsætte. Så derfor bliver "Belfast" til mere end et velspillet og vedkomment lille coming of age-drama sat i en spændende historisk setting. Den bliver til en film man husker og bliver i godt humør af og en film som er et vidnesbyrd om hvor dygtig en filmskaber Kenneth Branagh rent faktisk er.
Andre film hvor konflikten i Nordirland spiller en central rolle er fx In the name of the father og Mickybo & meI faderens navnMickybo & meAndre film hvor konflikten i Nordirland spiller en central rolle er fx In the name of the father og .