Books / fiction for children / roman

Ben 10 vender tilbage. Del 1


Description


Tegneserie. Den 15-årige Ben Tennysons er forsvundet på mystisk vis. Ben modtager en mærkelig besked fra bedstefaderen. Sammen med sin kusine Gwen prøver Ben at løse mysteriet, og han finder Omnitrixen frem. Nu sker der ting og sager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Jan. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 8. Jan. 2010

Disse bøger er udformet som en blanding af prosa og tegninger. De kan læses af børn fra 10 år, og de vil også kunne fungere som læse let-bøger for de lidt ældre - primært drenge.

Bogen er en blanding af science fiction og vaskeægte drenge action. Bøgernes univers kendes allerede fra film og spil. Den unge helt Ben skal forsøge at finde sin forsvundne bedstefar Max. Han allierer sig med sin kusine Gwen, der både behersker kampsport og har magiske egenskaber. Med i truppen er også Kevin, som er Bens tidligere fjende. Kevin har desuden et svagt punkt, hvad angår Gwen. Jorden er blevet angrebet af rumvæsener, og Ben mener at den forsvundne bedstefar må befinde sig i rumskibet. Sammen begynder de nu at bekæmpe rumuhyrerne. Sammenhængende tekst og tegneserieagtige billeder med talebobler afløser hele tiden hinanden. Tegningerne er i stærke glødende farver og virker som om de er overført fra film eller spil. Teksten er med store typer og let at læse.

I sin fortællestil minder bøgerne lidt om manga-serien Dragonball Z, der også er baseret på tegnefilm og spil. Kan man godt lide kombinationen af sammenhængende tekst og tegneseriesekvenser kan jeg anbefale Jan Kjærs flotte manga-lignende serie Taynikma.

Bogen er et harmløst stykke triviallitteratur/tegneserie, der kun har til formål at underholde. Bogen vil måske interessere de børn, der i forvejen er fortrolige med spillet. Et supplement til spillene, hvis man ikke har nok i dem.



Information and editions