Games / computergames

Ben 10


Description


Actionspil. Tag rollen som Ben Tennyson, kendt fra Cartoon Network og kast dig ind i kampen for at redde planeten fra hans ærkefjender. Undervejs kan du skifte figur til i alt 10 forskellige Aliens, som du låser op gennem spillet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2017

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 7. Nov. 2017

Tag rollen som Ben Tennyson, kendt fra Cartoon Network og kast dig ind i kampen for at redde planeten fra hans ærkefjender. Undervejs kan du skifte figur til i alt 10 forskellige aliens, som du låser op gennem spillet. Fra 5 år.

Så er tiden kommet hvor Ben 10 atter skal redde verden for de slyngler vi har stiftet bekendtskab med i tidligere spil, animationsfilm og bøger. Som altid kan Ben forandre sig til i alt 10 forskellige alien-former, som er i stand til at tage kampen op mod ærkefjenderne Zombozo, Queen Bee, Weatherheads m.fl. Hvis man får for mange slag skifter man til menneskeform og må holde sig ude af farezonen indtil energiniveauet er oppe igen. Til en start har man Four Arms, Heatblast og Cannonbolt til rådighed, men flere låses op efterhånden som man vinder kampene. Der er desuden gemt 3 Sumo Slammer Cards på hvert level. Grundlæggende er her tale om et beat'm'up, men der er suppleret med elementer af puzzles. Ben 10 rummer i alt 3 episoder. Sprog: engelsk.

Et fint spil til de yngre gamere. Det vinder ikke priser for ny gaming-innovation, men det fungerer fint på de præmisser der gælder for beat'm'up-genren. Ben 10 er stadig en populær figur hos målgruppen og spillet vil bestemt ikke komme til at samle støv på spil-hylden. PEGI: 7 med ikon for vold. Fra ca. 5 år.

Minder i stil om mange af de øvrige spil i Cartoon Networks spil-portefølje, hvor de populære figurer Finn & Jake optræder i flere spil.


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 7. Nov. 2017

Actionspil. Beat'em up-spil. Her kan du spille Ben 10 i 2016-udgaven af den animerede tv-serie fra Cartoon Network. Kæmp mod de ondeste af Bens fjender, for eksempel den frygtede klovneskurk Zombozo. Fra 7 år.

Ben 10-franchisen startede tilbage i 2005 på Cartoon Network, hvor tegnefilmene om drenge-superhelten med det højteknologiske armbåndsur Omnitrix fra det ydre rum, blev enormt populære. Nærværende spil er baseret på det reboot af serien, som Cartoon Network lavede i 2016, hvilket er 5. generation af serien. Ben, Gwen og Max er de sympatiske hovedpersoner og omnitrixen giver Ben adgang til en ny række alien-figurer. De gode gamle skurke fra seriens barndom er med igen, ikke mindst Zombozo, Queen Bee og robotten Weather Head Prime. Banerne klares ved at vælge en passende alien-figur og så ellers kæmpe mod de tilstrømmende skurke. Sprog: engelsk.

Ben 10-konceptet, hvor Ben kan vælge mellem forskellige alien-figurer, fungerer rigtig godt i spil. Alt i alt er underholdningsværdien i dette spil i den høje ende. Spillet er dog meget kort, ca. 3 timer, og formår trods den korte længde at blive noget ensformigt til sidst. At man kan vælge forskellige alien-figurer, og der kommer flere og flere til undervejs, hjælper på afvekslingen. Fin grafik og en tilpas letfordøjelig historie. Kan magtes fra 7 år, hvilket passer med PEGI: 7 og ikon for vold.

Lignende er "Cartoon Network - battle crashers" og Lego-spil som "The Lego ninjago movie video game". Begge fra 2017.