Books / fiction for children

Benny og hans lillebror


Description


Billedbog. Benny får en lillebror, Benjamin. Han bliver jaloux og føler sig udenfor. Ingen har tid til ham. Men da Benjamins første ord er Ben-ny, holder han alligevel af ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 2008

By

By

Else Lerche

d. 6. Oct. 2008

Billedbogen er til de 3-6-årige, der er blevet storebror eller -søster. Den er god til samtale om følelser, bl.a. om jalousi.

Forfatter og illustrator kendes fra andre bøger om den menneskeliggjorte hund, Benny, fx Benny spiller ikke, 2007. Benny bliver storebror. I en lang periode føler han sig udenfor og er meget jaloux. Han driller lillebroren, Benjamin. Først da Benjamin siger sit første ord: Ben-ny, begynder Benny at holde af ham. Teksten fortæller ikke en samlet historie, snarere nedslag i Bennys problematiske hverdag som storebror. Det er Benny selv, der fortæller i et enkelt, dialogfyldt sprog. Teksten, sat på venstresiderne, er sat med en åben, varieret typografi. De modstående sider udfyldes af illustrationerne. De er malet med stærke, fuldt dækkende farver, og der er anvendt kraftig sort konturstreg, der skarpt afgrænser de enkelte elementer i illustrationerne. Personerne er malet i en overdrevet streg og deres sindsstemninger er lette at aflæse. Forsiden viser de to hovedpersoner, bagsiden fortæller om indholdet.

Der er mange billedbøger om at blive storebror/søster og føle sig udenfor, fx Bliv bare derinde! og Forsvind, lillebror, 2008. I bedømte bog er der et længere forløb med jalousi.

Billedbogen skildrer som de andre bøger om Benny en specifik situation i hverdagen, og hvordan den håndteres. Det gøres med forståelse for børns reaktioner og følelser, og derfor bliver bogen en fin indgang til en samtale om følelser ved at blive storebror/søster.