Books / nonfiction

Bestillinger til universet : sådan får du dine ønsker opfyldt


Description


Forfatteren viser hvordan vi kan forme vores liv i en positiv retning ved at lære at lytte til vores indre stemme og forpligte os mere over for os selv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2000

By

By

Martin Hjelmborg

d. 31. Aug. 2000

En håndbog i, hvordan man får sine ønsker opfyldt, lyder for godt til at være sandt. Men ved hjælp af mild overdrivelse og humor peger forfatteren på nogle mentale metoder til at opnå dette. Det er i en kombination af bøn og tillid at man skal afsende sit ønske og gøre det på en rolig, u-krampagtig måde. Pointen er, at positiv tænkning virker, og at man kan slippe af med sine traumer og andre negative forestillinger ved at lade være at give dem opmærksomhed. Forfatteren kommer også med nogle case-stories og slutter bogen af med en række kloge sentenser fra forskellige forfattere til brug for at stemme sindet i den rigtige retning. Hun er inspireret af James Redfield Den niende indsigt1994, og med sit rappe, humoristiske letlæste sprog er bogen her den lettest tilgængelige på dansk af sin slags og kan læses af alle interesserede fra 12 år. Der sker i disse år et mentalt skred hen imod troen på en mental, åndelig virkelighed, der direkte kan påvirkes i den ønskede retning af det enkelte individ i samklang med ligesindede, hvad bogen her er et meget kontant udtryk for. Anbefalede titler til videre læsning, adresser på kursuscentre (Tyskland og USA).