"Der er sket lidt, siden det purunge Iceage i 2011 væltede scenen med den iltre og ildevarslende punkeksplosion 'New Brigade' ... Vi havde haft Sods og Sort Sol, nu havde vi Iceage, der havde en rygrad af proto- og postpunk, men også tog traditionen et andet og ekstatisk sted hen ... Siden har københavnerkvartetten turneret verden rundt, mens de har det med at gå underligt under radaren herhjemme. Vi taler altså om årtiets utvivlsomt mest banebrydende danske rockband, der også af international musikpresse igen og igen er blevet rost til de sorteste skyer, mens Elias Rønnenfelt bliver stående som frelserlignende punkromantisk efternøler ... 'Beyondless', der også har strygere, klaver og hornsektioner, [viser at] (...) Iceage er, som de altid har været, og de er helt noget andet. De lykkes med hvad som helst ... Med indfald af klassisk og fri jazz blandet med årtiers mytologier og rockhallucinationer står også genrernes grænser for fald. Det er der noget både forløsendeogangstpræget over, noget både mere tilbageholdende og storladent, end vi tidligere har hørt".