Books / fiction for children / roman

BFF - Vilde bliver bange


Description


Vilde og veninderne, Emma og Ida, er BFF - best friends forever, men en dag bliver deres venskab sat på en prøve, fordi Vilde går fra en aftale uden at sige noget. Mon pigerne kan blive ved med at være BFF?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2018

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 19. Sep. 2018

Vilde, Emma og Ida er BFF - best friends forever. En dag, hvor pigerne er hos Ida for at lave lektier sammen, går Vilde pludselig uden at sige hvorfor. Læs bogen og find ud af, hvad det er, der får Vilde til at gå. Kan læses, hvis man er 8-10 år.

Vilde og hendes veninder, Emma og Ida, er sammen næsten hele tiden. De sidder sammen i skolen, går til dans sammen, og laver lektier sammen. De er BFF - best friends forever. En dag er de hjemme hos Ida, for at lave en opgave sammen til skolen. Pludselig tager Vilde sin taske og går hjem. Ida og Emma forstår ikke, hvad der er galt med Vilde, og næste dag i skolen, er der dårlig stemning mellem pigerne. Teksten er delt ind i 7 kapitler med hver sin overskrift. Der er illustrationer i farver på alle opslag. Bogen er nr. 2 i serien "BFF" om Vilde og veninderne, og den har hårdt omslag. Bogen er i serien "Læseklub. Rød - middel", og der er opgaver til den på forlagets hjemmeside.

Rigtig god og realistisk historie om veninder, og det at turde vise sine svage sider. De fleste børn har prøvet at være bange for noget og ikke engang turdet sige det til sine bedste venner. Mange har også prøvet at være uvenner med sine bedste venner og følt, hvor svært det kan være at få talt ud og løst problemet. Illustrationerne er super fine og meget motiverende for læsningen.

Man kan også læse serien "Ea 3.a", fx Ea 3.a - må jeg være med?. Den handler også om piger og venskab.