Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Bhavani : rejseoplevelser fra Indien


Description


Forfatteren har igennem mere end 30 år haft en penneveninde i Indien. Korrespondancen har ført til besøg i Indien seks gange, heraf halvdelen i venindens hjem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2009

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. Mar. 2009

Der er altid læsere til beskrivelser af personlige rejseoplevelser, og for både lænestolsturister og planlæggere af kommende rejser til Indien kan der hentes inspiration her.

Forfatteren er født i 1952, er biblioteksansat og har gennem mere end 30 år haft en indisk penneveninde. Denne korrespondance har ført til 6 rejser, heraf halvdelen på besøg i venindens hjem, og et par indiske visitter i Danmark. Der fortælles af hjertens lyst i en lidt snakkende tone og med lidt sproglige skønhedspletter, men med god sans for detaljer. Skribenten er tydeligt en almindelig rejseglad dansker der deler ud af sine oplevelser. Man undgår det meget personlige, men når rundt om både aggressive maveonder og lidt harcelering over muslimer. Vi får et indtryk af Indien, og især den sydlige del, som et spændende og tiltalende rejsemål, og vi får indblik i de lokale stuer, som en gængs charterturist ikke opnår. Bogen er pænt udstyret og illustreret med private fotos fra det 30-årige dansk-indiske venskab.

Der er ikke mange rejsebeskrivelser fra Indien, uden de har en spirituel tilgang eller er fotografiske værker. Den almindelige families rejseindtryk som her leder tanken hen på Rude Kristensens Familie på farten-bøger.

Lidt snakkende, men sympatisk og letlæst bog om 6 rejser i Indien og 30 års dansk-indisk bekendtskab. Bogen kan supplere guidebøgerne til rejseplanlægning, men har sin primære målgruppe blandt lænestolsturister og andre, der har lyst til at læse beretninger om oplevelser i fjerne lande.