Biblen

Genren kaldes: skrako, og det er en blanding af skuespil, rap og comedy (stand-up), og i denne udførelse vil det især tiltale lånere mellem 16 og 30 år, mens andre vil finde det hysterisk eller for "meget".

Grundlæggende er det filmet teater, men det fungerer på stand-up- og comedy-præmisser. Bibelen genfortælles via en række sketches, og rapsange binder det sammen og lidt trylleri af Rune Klan er pynt. Rapsangene er tekstlig gode, fine ordspil, gode modsætninger og modbilleder til sketchene skabes ganske flot. Teksterne og ideerne er sjove ret langt af vejen, og kun til sidst virker Jonatan Spang lidt selvsmagende, men fungerer ellers troværdig og meget morsom ligesom Rune Klan, der også får nuanceret sine figurer i rimelig grad, mens Linda P. kæmper hårdt, men forbliver endimensional. Hun fungerer dog i den givne rolle. Sproget i forestillingen er ungt, det er top svedigt og nederen. Det er intelligent underholdning om tro, som også har lidt kant og eftertanke.

Det er mest oplagt at sammenligne med stand-up og comedy, som fx med Jonatan Spangs egne solo shows, fordi han skinner så tydeligt igennem og fylder meget i forestillingen.

Veloplagt forestilling, filmet på Nørrebros Teater. Den underholder godt og giver lidt plads til eftertanke for et ungt publikum, som forestillingen er pænt i øjenhøjde med, på grund af formidlingsformen.

Read the full assessment