Music / pop

Big big machine


Details


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Content

Latest edition, musik (grammofonplade)

Mama, I've Been Dying

4:15 min

Yougazer

3:32 min

The Love We're Breathing In

3:23 min

Slow Bullet in a Fast Gun

1:10 min

Pages

2:52 min

Days Are Going Darker

3:27 min

Meant to Be Together

3:31 min

Get out of My Will

3:52 min

Pickles

1:53 min

Shine Your Way Out

4:23 min

Famous Last Goodbyes

3:36 min


Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (4)


Gaffa [online]

d. 3. Mar. 2023

By

By

Nicoline Steen

d. 3. Mar. 2023

"På Big Big Machine kombinerer multikunstneren sin bjergtagende vokal og inderlige storladenhed med stadionrockede og -poppede elementer. Der trækkes på grandiose mastodonter som U2, Prince og Coldplay, og buen med storslåede virkemidler spændes til det yderste. Heldigvis rammer Alex Vargas inden for skiven: Hans ufravigelige talent kan rumme det ambitiøse format".


Jyllands-posten

d. 6. Mar. 2023

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 6. Mar. 2023

"'Big Big Machine' består af Alex Vargas' til dato suverænt bedste sange, de er personlige, de virker tidløse, og de fremføres ubesværet i et på én gang effektivt og underspillet lydbillede".


Berlingske tidende

d. 6. Mar. 2023

By

By

Nanna Balslev

d. 6. Mar. 2023

"På dette album søger han væk fra det neddæmpede lydunivers mellem soul, triphop og eksperimenterende r&b til fordel for mere klassisk poprock og storladne stadionrock, der aldrig glemmer den træfsikre melodi ... Og det klæder ham med storladne stadionrockmelodier og større musikalske armbevægelser end på hans tidligere udgivelser".


Politiken

d. 4. Mar. 2023

By

By

Pernille Jensen (f. 1984)

d. 4. Mar. 2023

"Med en mere klassisk 70'er-inspireret rockplade vender Alex Vargas vrangen ud på sit eget udtryk. Det var en god idé ... Grundtonen er varmblodet rockmusik af en anden tid. Det er mere 70'er-Elton John og ditto-Bowie over lyden nu end en sanger som James Blake, der var en oplagt reference på Vargas' tidligere albums ... Nogle gange bliver det dog så klassisk, at det tangerer det klichéfulde".