Da den 15-årige Shannon Lynch skifter skole, håber hun egentlig bare at kunne slippe for mobning og voldelige overfald i frikvartererne. Men hun får også en dedikeret beskytter og ven, da den populære rugbyspiller Johnny Kavanagh rammer hende ved et uheld. For både unge og voksne læsere af barske, socialrealistiske young adult-romaner.
Shannon Lynch har aldrig haft det nemt. Hjemme ved hun aldrig, hvad hun skal forvente af sin alkoholiske far, mens moderen bare knokler for at skaffe brød på bordet til den konstant voksende familie. Hendes ældre brødre kan ikke længere beskytte hende i skolen, og efter endnu et groft overfald får hun endelig lov til at skifte til en privatskole. Men her er hendes første dag ved at ende i en katastrofe, da hun uforvarende bliver ramt af en hård rugbybold. Den brødbetyngede afsender af bolden er den populære Johnny Kavanagh, hvis ellers så lysende rugbykarriere hænger i en tynd tråd på grund af en skade, der ikke vil hele.
Medrivende og barskt indblik i livet på bunden af det irske samfund. Her er grufuld mobning, men også et stærkt indblik i en sej, ung kvindes overlevelsesmekanismer og en stor, umulig forelskelse på tværs af livsvilkår og klasseskel. Denne roman er fantastisk, hvilket gør det næsten ubærligt at vente på 2. bind.
Cry Baby er også en stærk kærlighedshistorie om en sportsstjerne, der kæmper sig ud af barske levevilkår.