Birgit Nilsson på Det Kongelige Teater

"Optagelserne byder også på genhør med danske sangere, således fra 1966 optagelsen med den uforglemmelige Villy Hartmann i Fidelio-duetten med Nilsson ... Der følger en Tosca ... et forbilledligt gribende portræt af romerinden i et samspil med Ragner Ulfung, der slår gnister ... De lange Tristan-passager fra 1973 ... er igen suveræne beviser på Die Birgit's stamina og dramatiske styrke, men tilføjer hende ikke nye facetter i forhold til de kendte pladeoptagelser".

"Da den store svenske sopran i 1966 modtog Leonie Sonnings Musikpris, sang hun Fidelio på Kgs. Nytorv. Jeg var der og har aldrig glemt det ... her på højden af sin formåen med overvældende glans og farverigdom i stemmen, mejslet skulpturel formning og et intenst dramatisk udtryk. Fra flammende vrede over sitrende ømhed til svævende lethed. Det sidste var hun ellers ikke kendt for. Orkestret lyder som noget, der er ved at blive kvalt i en pude, mens de følgende optagelser er lykkedes noget bedre".

"Birgit Nilssons Tosca, Leonora og Isolde kender vi fra andre teknisk bedre udgivelser, men her er alligevel noget at hente, når Willy Hartmann, stadig det store tenornavn for mange, synger Beethovens Florestan med hende i 1966".