Books / fiction for children / roman

Bjerget vågner


Description


Fantasy. Den forsigtige Espen er udvalgt til at bekæmpe Gravbøjgen. En trylledrik giver ham kæmpekræfter, men ellers er han overladt til sin egen dømmekraft, sværdet Bjergbid, nissen Nils og - Eva.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 19. Apr. 2012

By

By

Lars Larsen

d. 19. Apr. 2012

Spændende fantasy med udgangspunkt i nordisk folketro om nisser og alfer for de 10-15-årige.

Sigbjørn Mostue er et nyt navn i Danmark og bogen er hans debutroman. Bogen vandt den prestigefyldte Norske Arks barnebokpris i 2005, og er if. omslaget solgt i 100.000 eksemplarer i Norge, så forventningerne er høje, og de bliver indfriet. Den 325 sider lange roman handler om den sommer, hvor den ellers ensomme og vege Espen i den grad får mulighed for at træde i karakter under sommerferiens ophold på bedsteforældrenes gård ved Gammelskoven. Efter et lynnedslag finder Espen en meget speciel nøgle. Nøglen "Ædelåbne" fører ham til en ny verden i Gammelskoven, en parallel virkelighed, hvor omgivelserne er de samme, men dyr, træer og fugle kan tale, og nisser, alfer, trolde og genfærd dukker op. Skoven skal fældes, men sker det slipper den forfærdelige Gravbøjgen løs. Espen er særligt udvalgt og usikkert tager han kampen op - godt hjulpet af nissen Nils, morfaren og - viser det sig - Eva fra klassen. Der er dømt spænding og der er ikke langt mellem højdepunkterne i den velskrevne roman. Forfatteren skriver i en lidt knap stil og er god til stemnings- og miljøskildringer. Teksten er sat i en stor og læsevenlig typografi og Tatiana Goldbergs illustrationer understøtter stemningen.

Bogen føjer sig til det righoldige udbud af fantasyromaner og trækker de norske nisser og trolde ud i lyset. Bogen er første del af trilogien Alfetegnet.

En vellykket fantasyroman om kampen om Gammelskoven.


Politiken

d. 23. Feb. 2013

By

By

Steffen Larsen

d. 23. Feb. 2013


Weekendavisen

d. 28. Dec. 2012

By

By

Damian Arguimbau

d. 28. Dec. 2012